Milde kvinders magt… Og Mettes håndtering af pressen.
Inspireret af tirsdagens pressemøde og morgensangen til morgen kan man sige, at Mette Frederiksen er en prototype på ” Og milde kvinder Hvor har de magt! ” fra den gode danske sang Hvor smiler fager den danske kyst. Man kan kun blive imponeret over, hvordan hun håndterede pressen på informationsmødet. Mette Fredriksen viste, hvordan hun er glad og lykkelig over, at krisen tilsyneladende ikke bliver værre lige nu. Det var dejligt at se, at hun, trods hun fortsat er alvorlig, også kan vise den glæde, det er, at vi ikke er kørt ud over den røde kurve. Hun viste oprigtigt glæde på danskernes vegne. Og den måde hun håndterede pressen med bestemthed og ’ja – så går videre til næste spørgsmål’ var en fornøjelse. Vi slap for at blive præsenteret for en masse negativ krisejournalistik, som ikke er det, vi aktuelt har brug for nu…