En dirigent arbejder med mennesker. Alt hvad han gør foran orkesteret, bliver fortolket, og det er en bevidst del af hans fag at arbejde med musikernes fortolkninger af ham. Han skal være nærværende, klar og handlekraftig. Når de egenskaber er aflæst, opstår der den nødvendige tillid og arbejdsro.

Dette kan naturligvis overføres til andre professioner og situationer, hvor man skal træde i karaktér foran mennesker. Hvis vi erstatter dirigenten med befalingsmanden, så bliver musikerne erstattet med de menige soldater. Lægen foran sit akutte hjertestopteam. Chefkokken foran sit køkken. Foredragsholderen foran tilhørerne. Advokaten der procederer foran juryen. Fælles for alle er, at det handler om en enkelt person foran en flok mennesker i en kompleks situation. Fælles er også, at det er situationer, hvor det ikke altid er muligt at lave en timeout.

Dirigentens lederskab er blevet fremhævet af mange professioner. De fleste har set dirigenten, der med busket manke og iført sit stiveste puds leder det store orkester, hvor musikerne ubetinget følger ham. Topstyring i en højspændt situation.

Men dirigenten er ikke symbolet på en glorificeret leder, han udøver sit håndværk. Et håndværk, der kan læres.

Ingen har tidligere anvist, hvordan man praktisk træner denne rolle udenfor musikkens verden.

Engagement, teamet og helheden

Den fornemmeste opgave for en dirigent er at formidle sin fortolkning af et værk til musikerne. Det er den indbyggede nødvendighed, der driver projektet fremad. Dernæst skal dirigenten formå at give sine musikere modet til at spille og lyst til at byde ind.

Ved at fokusere på værket, på helhedsbilledet involveres musikerne. Og musikerne skal opleve det engagement der ligger bag. Det handler det ikke om at aflevere noderne – bare spille det, der står skrevet – men søge ind bag det noterede og finde musikken.

Teamet (musikerne) vil opleve at deres egne udfordringer træder i baggrunden for projektet - det store billede.