Hvorfor nu endnu en bog om ledelse?
Bare rolig, denne adskiller sig helt afgørende på mange måder fra de gængse på området. Bogen bør indgå som en del af det afsluttende semester, inden man bliver læge, eller som en obligatorisk kursusdel af KBU, skriver anmelder Lars Lund.
Få et uforpligtende tilbud eller hør mere
Skriv til os via formularen – du hører fra os inden for 24 timer.
Lars Lund, professor, overlæge, dr.med
Undertegnede kan ikke udtale sig om en dirigents uddannelse, men kan gennem et langt lægeliv sige noget om lægers. Der er sket rigtig meget bl.a. med indførelse af de syv lægeroller, simulationstræning og færdighedskurser, men bogen viser, at det kan gøres med anvendelse af en helt ny måde på de fire områder, som i dag er noget forsømte: samarbejde, leder, professionel og kommunikator. Bogen giver inspiration til, hvordan man kan træne og opøve færdigheder, således at man kan agere som leder i en akut, presset situation. Det kan være livsvigtigt for patienten, men også for den enkelte læge, at man er stand til at gøre det rigtige, så man undgår følelsen af utilstrækkelighed.
Alle læger har eller haft rollemodeller og mentorer på godt og ondt. De fleste læger har forhåbentlig selv været i stand til at tilegne sig det bedste fra de enkelte. Det var den måde, den enkelte læge tidligere tilegnede sig færdigheder, som man forventede, at man skulle kunne i stressede/pressede situation, hvor der var brug for aktiv teamledelse. En af mine rollemodeller var overkirurg Hans Høstrup, Randers, som den dag i dag kan sidde på min skulder og sige: »Gå nu op og se til den patient« – »Operationsstuen er ikke et hobbyværksted – gør det ordentligt«. Høstrup var leder! Lignende kommer frem i denne bog med udtalelser fra tidligere kursister helt tilbage fra 2014, hvor man startede disse kurser. Kursisten beskrev et hjertestop på en stue, som han netop passerede. Han påtog sig lederrollen, gik ind på stuen ved fodenden af sengen og fik styr på det ellers kaotiske hjertestop.
Med udgangspunkt i det umage par – kirurgen og dirigenten – viser de, hvor meget det betyder, at man tilegner sig lederegenskaber i rolige og kontrollerede omgivelser under supervision. Dette endte senere med at dirigenten forsvarede sin ph.d.: Conducting the emergency team – focus on leadership.
De første fem kapitler i bogen, efter en indledning, omhandler anderledes pædagogik, forberedelsen, første møde, arbejdet, dannelse og sund fornuft, samt en epilog, tre appendices og referencer.
Der kan ikke rettes nogen kritikpunkter mod bogen. Den er nem at læse og gå til. Layout, indholdsfortegnelse og opbygning er logisk. De mange bokse med kommentarer fra tidligere kursister er vigtige. Man kunne dog med fordel til de enkelte kapitler lave et link til en I-side, hvor man som læser kunne se videoklip f.eks. øvelsen med ghettoblaster eller nogen af de andre videoklip som Beier og Larsen har på YouTube.
I næste udgave må man påtænke denne onlinemulighed også af hensyn til opdateringer. Ovennævnte er detaljer, som måske er med i den næste udgave, som helt sikkert kommer! Måske som en donation fra TrygFonden til alle kommende læger – det vil give tryghed for den enkelte læge, men specielt for patienten!
Videoer
Fokusér på opgaven
Der skydes med skarpt
Det værst tænkelige
Ro på når kaos optræder
Stille sig til skue
Kaos
Følgeskab
Den bedste udgave…
No Likes
At lære at turde
Tørre Ture
Lederskab
Kontakt os
Skriv eller ring os op. Vi er altid klar til at forklare, uddybe, snakke – hold dig ikke tilbage. Vi tror på det vi gør – og vi holder af at tænke nye tanker. Nogen gange kan det være fint med et frisk pust fra en anden og ny vinkel – for dig som vores kunde. Dette er vores spidskompetence.
Vi gør noget, der ændrer adfærd. For dig, medarbejderne og lederne i din virksomhed.
Vores mål er at gøre en forskel for dig eller dine medarbejdere.
Har du spørgsmål eller ønsker du et tilbud?
Kontakt os allerede i dag for kompetent sparring og rådgivning ved din opgave.